40 års erfaring som fotograf

(og stadig ikke klogere)

Det er helt neurotisk: Hvis øjeblikket ikke er fotograferet, eksisterer det ikke.

Den er altså helt gal. Prøv dog at være til stede, læg kameraet til side. Nyd stilheden, nyd lyset, nyd larmen. Træk vejret i øjeblikket, i stedet for at prøve at fange det ind, som var du en f…. sommerfuglesamler.

Jeg ved godt, den er helt gal. Du gemmer dig bag dit kamera, ville nogen sige.

For mig blev trangen til at fastfryse et flimrende NU til en livslang besættelse. Lyset, der flimrer på en helt særlig måde. Et blik. En bevægelse.

Siden jeg som 17-årig fik et kamera i hånden for første gang, har der ikke været mange dage, uden jeg har samlet det op igen. Med kameraet og billedebehandlingen er der en lang, kreativ forløsning, det er svært ikke at blive beruset af.

Historien

Thomas Kobbel spiller på barrikaderne ved BZ’tlsen af Ryesgade 1985.

Reportage!

1984-1987. Her skabtes værdierne i en læringsproces som en på alle måder grøn fotograf for bl.a. Greenpeace og Ugeavisen København.

Kendisser

Thomas Helmig interviewes af Anna von Lowzow, sen-80’rne.

1987-1990. Fra BZ til Billed Bladet, hvor jeg blev uddannet som pressefotograf. Det tog tre år at lære at binde det der slips, men så gav de også et kørekort. Tror lettelsen var gensidig, da jeg efter endt læretid kastede mig ud på egne ben.

Sofie Gråbøl og Nikolaj Coster-Waldau, photoshoot i stald, 90’rne.

Magaziner

1991-2023. Vingerne kunne bære! Rejser til Amerika, Afrika og Asien, officielle fotograferinger for Kongehuset, magasin-fotografering, del af fotograffællesskabet 5C, kendisser fra dengang, jeg vidste, hvem de var. Årsberetninger i tre år i træk for Rigshospitalet, tusinder af advokatportrætter - elsker hvert et eneste af dem. 3 x 179 portrætter for Folketinget efter tre valg. Udstillinger, kunstfotografi og nu eget galleri.

Hver eneste fotografering skal være en opdagelsesrejse i ukendt territorie. Aldrig kede mig.

BRO_20210106_NatMus_Rane_Willerslev_178-Edit-Edit-2.jpg

Manifest

Rane WIllerslev får lavet pænt portræt på Refshaleøen, 2021.

En god opgave

Igen og igen. Jeg fotograferer dig årligt. Vi opbygger et bekendtskab og en fortrolighed og det er sjovt at mødes for lige at tjekke op. Om du er et firma eller privat.

Jeg har fotograferet ham her en gang om året, lige fra han blev et. Her er H.H. Prins Nikolai 10 år. 15-08-2010.

Lys og skygge viser det essentielle af den du er lige nu.

…og her er han 22. Refshalevej, 22-08-2021.

Firma

Dynamiske headshots, brand-building, corporate headquarters. I Esbjerg og i Afrika. Elsker det!

BWSC kraftværk i Mombassa, Kenya.

Kirk-Larsen & Ascanius hovedkvarter, Esbjerg..

Projektet CUT

Min telefon er fyldt op med fotografier af alle mine kære.Uoverskueligt og skønt.

Da jeg lærte at fotografere, var reglerne lidt flere. Man beskar sit billede i kameraet, fremkaldte selv filmen og gik i mørkekammeret og tryllede små, unikke mirakler frem. Som kun fandtes på papir.

Jeg har savnet af have tid til at trylle disse mirakler frem. At komme et ‘filter’ på billedet i min iPhone er ikke det samme som at svede over fotografiet. Fremkalde det igen og igen til det er perfekt. Og står uimodsagt på papir, ikke afhængigt af en lille telefonskærm eller en tilfældig PC.

Jeg har udarbejdet mit eget portræt-system, hvor der er to vigtige punkter: nærvær og kunstenrisk fordybelse. Og den tredie: At fotografiet udkommer bedst på papir.

Anja.

HM Dronning Margrethe fotograferet på Amalienborg til frimærke for Post Greenland, 2014.

Bøger

Blandt andre: I et Hav af Blå Skjorter, Herluf 4Ever, En dans med Eliten, 12 Store Danske Kunstnere, Frederik - Kronprins af Danmark. En af fire fotografer repræsenteret i Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.

Udstillinger

Aktuel: Galapagos - Under overfladen som en Tilstand, Steen Brogaard Fotografisk Galleri.

Herudover bl.a. Kronprins Frederik, Frederiksborg Slot. Prinsesse Alexandra, Den Sorte Diamant, Esbjerg Bibliotek, Århus Bibliotek. On the Top of Europe, Skotland, Estland, Letland, Ungarn og Kina.

Udstillingen “On the Top of Europe” åbner i Tallin På nederste billede forsøger jeg at charmere ambassadøren.

FAQs

Kan man købe gavekort til en fotografering?

Yes man kan så - gå til Shop.

Laver du også udstillinger?

Jeg arbejder på flere forskellige projekter lige nu, som jeg glæder mig til at vise til den undrende verden. Følg mig på insta, så er du in the loop..

Laver du ikke kun portrætter?

At gribe øjeblikket er for mig det allerfineste. Det sker i portrætfotografiet, som er en af mine yndlings-genrer. Men det sker også i reportagen - der, hvor en god historie skal fortælles visuelt.

Fotografer du kun i studie?

Jeg elsker mit studie! Der er kun det, at locations uden verden giver så mange flere muligheder. Så jeg tror, jeg elsker verden højere.